3 år stor!

Kæmpe HURRA!

Igår fyldte verdens bedste, sødeste, hidsigste, smukkeste, finurligste Sirius 3 år :)
Til alle gaver udbrød han begejstret "Eeej det var LIGE hvad jeg ønskede mig". Selvfølgelig også til den fine blå guitar. Der kom gæster til morgenmad, efter større sukkerchok drog vi i zoo og så var den dag hurtigt på hæld...

Fatter ikke at det er 3 år siden han poppede ud på badeværelsesgulvet. Jordemoderen nåede lige at ankomme (hun kiggede på mig og sagde "pres du bare", hvilket jeg så gjorde da jeg hørte døren gå efter farmor , farfar og ælsten)

Og jeg er glad for at vi endte på Sirius (efter 8 mdr med navne som baby, lillebror og prop) for han er sgu en lille lysende stjerne!


ps gammel ansigtsmaling i øjenbryn...

pestparnoid!!

Jeg lever i styg parnoid smitteangst disse dage...her har jeg faktisk været siden jul hvor de første i omgangskredsen bukkede under for den onde onde influenza. Senere røg vores nytårsgæster ned (altså inden de nåede at være gæster GUDSKELOV) og ferien gik med: "skal vi i svømmehallen...NNEEEJ der er sgu da fyldt med smittefarer".

Men vi har klaret os igennem so far. Og stopfylder os med helse der booster immunsystemet.

For 10 min smsede min chef så at min kollega som jeg hang ud med i 8 1/2 time igår er nede. Eiks!
Kryds fingre

jeg vænner mig vist aldrig til det...

...det med at aflevere. Mine børn.

Og slet ikke til at aflevere dem til en kæmpe hvid dobbeltdækkerbus (selvom de har verden sejeste chauffør der på bedste B.S Christiansen vis ville redde hver og een unge, om der skete det mindste lille uheld (7-9-13)).
Hver morgen står jeg og smiler og vinker (nu hvor jeg pludselig har hele to børnehavebørn opstår der ofte det logistiske problem i at kunne vinke til dem begge) når bussen drejer ud på gl. kongevej med begge mine børn og UDEN mig og mærker den der ting i maven, der nu får mig til at skrive at jeg vist aldrig helt vænner mig til det.
Og så må jeg bare indrømme og acceptere at det altså medfører våde morgenøjne flere gange om ugen! Jeg bliver aldrig hende med tilstoppede tårekanaler...

(og fuck hvor var det mega mørkt i morges...hvad sker der? Har systemet glemt vi HAR passeret solhverv og går mod lyset??)

2013 du er min ven!

Normalt går jeg egentligt altid lidt i koma over nytåret: Det er helt nye år der står helt ubrugt og fint giver mig normalt nærmest både præstationsangst og bare generelt angst. I år føles det egentligt godt. 13 er sådan et fint tal. Meget bedre end 12.

Så jeg tror faktisk det bliver godt!

• Jeg prøver at holde PYT!hatten kækt på sned og dermed måske minimere bekymringsniveauet bare en lillebittesmule
• Jeg satser på at gøre min tandlæge Mohsen glad og få en rutine med tandtråden!
• Min træning skal fortsætte som den så fint har kørt i halvandet år (minus dec mdr som smuldrede lidt i opstarten med at skulle være normal igen)
• jeg vil rigtig gerne finde ud af hvordan jeg får integreret min meditation som stadig har svært ved at finde en fast plads...
• (...)

2013...jeg tror vi bliver fine venner os to!

holy cow...

...hvor en dag!

Arbejdet var et sandt kaos...og alt muligt og umuligt andet. Nu er jeg så endt på slappe af madrassen foran tvet og et netop set desperat forsøgende at skrue låget af en åben portvin...jov jov, det kører helt sikkert for mig.

Men nu er der jule fred. Jeg tror det der skal nåes er nået og i morgen skal jeg bare have tempoet inde i min krop sænket stille og fredeligt ned med julesalmer og noget tiltrængt langsommelighed!

Ahhhh indtil da hjælper hr portvin med roen ;)

Glædeligt solhverv!!!

Børn der sover er totalt zen at se på. Og endnu bedre bliver det når de griner i søvne!
I går nat vågnede jeg ved at ældsten skraldgrinede. I lang tid. Og ebbede ud i kluklatter. Elsker følelsen af at ligge der i mit samsovningsvacum og glædes over at mit barn drømmer noget godt :)

Der er sket forfærdelige ting med mit fredags yoga: det er rykket en halv time så jeg ikke kan nå det pga af arbejde så nu vil jeg hoppe i havnen og dertilhørende sauna og håbe det bedrer mine dunkende pandehuler inden arbejde ( over en uge har jeg hygget mig med dem nu)

Sidst men på ingen måde mindst: GLÆDELIGT SOLHVERV
Nu kommer lyset sgu tilbage, er du så færdig jeg savner det :)

(ps...gæt hvem der faldt i søvn...)

Madplans Masteren!!

Jeg er så pisse sej!!

Da jeg lige inden jeg fødte Yngsten genstartede i terapi handlede hele første session (så vidt jeg husker) om at jeg storhylede over at jeg ikke kunne overskue alt det med mad: beslutte, købe ind og lave det... Hver dag og hele tiden. Det var helt uoverskueligt.

Jeg har altid misundt de veninder jeg har der eeeeeelsker at lave mad, og for hvem det er ren afslapning og terapi (der ikke koster kassen i timen som min terapi gør ;))

Men sådan er jeg ikke.
Jeg har mine moments i køkkenet...jeg er ikke hundedårlig til det (om end store stykker kød skræmmer livet af mig, jeg kan på ingen måder håndtere en hel kylling (selvom den er øko) eller en mørbard for den sags skyld (selvom den også er øko)
Står jeg i et supermarked uden en plan opfører min hjerne sig som om der kun findes een ret i hele verden: pasta med kødsovs...(findes der flere???)

Nå men det mad har bare stresset mig af pommeren til. Især efter jeg avlede og også skulle brødføde andre end mig selv. Så skete det mesterlige...jeg begyndte at lave madplaner (havde uden held prøvet før) men pludselig lykkedes det mig at komme igang.
Så de sidste 2 mdr har jeg hver lørdag lavet en uges madplan og fandme også handlet ind på nettet til det hele. Så søndag morgen kl 9 ankommer mine yndlings nemlig.com mænd med hele molevitten og så skal der oftest ikke købes andet ind den uge! Sådan siger jeg bare!!!

Hvad med DIG og mad? Kører det bare? Eller hvordan tackler du at brødføde digselv?


ps...2 indlæg på to dage tadaaaaaaaa, der stak jeg lige hele årets blogrekorder :)

Er du så færdig jeg vågnede!

Hold op det er så længe siden jeg har skrevet, at det sgu (pga nyt look) tog mig flere minutter at finde ud af hvordan pokker jeg skrev et indlæg...
Jeg har egentligt ofte haft lyst til at skrive men nogen gange spænder det ben for mig at jeg tænker at det måske var federe at starte en ny og være anonym. Men altså...når jeg ikke engang kan skrive et indlæg længere ville det nok være en uoverskuelig proces at lave en ny. Hmmmm, den kører videre i overvejeren.

Hvad sker der så i feens univers?
Ældsten nærmer sig 4 1/2 år. Yngsten er lige ved at runde de 3 år (ohhh yes han er hidsig) og livet på Vesterbro drøner ud af vejen med alt for mange km i timen. Jeg er blevet raskmeldt efter en sygeperiode med depression der tog en hel del længere end jeg havde forestillet mig. Ikke fordi jeg føler mig totalt på toppen men jeg har mod på at prøve igen.
Har det sidste år arbejdet i et lokalt socialt projekt her på Vesterbro. Nu har jeg så kastet mig ud i et helt almindeligt job og glæder mig sgu til at modtage en rigtig lønseddel igen! Samtidig starter selvfølgelig alle tankerne om hvordan jeg får skabt et arbejdsliv der passer ind i familielivet. Og ind i mig :) Og ikke mindst hvad det skal indeholde...

Og dagens oplevelse: at blive mega råbt af tidligt i morges da jeg nok så frejdigt forsøgte at transportere mit afkom hen til børnehavebussen og kørte en micro smule på fortorvet foran vores ejendom...af en politimand i fuld uniform og på blinkende politimotorcykel...
Var gået igang med at argumentere for mit lille fejltrin da jeg pludselig kommer i tanke om at manden jo berettiget kunne give mig en bøde. Hvorefter jeg hopper af og lusker videre. Men altså om end han havde ret så kunne han sgu da godt lige kommunikere det ud på en måde der ikke var ved at skræmme livet af mit afkom (senere på dagen, på vej hjem fra børnebussen modtog jeg så en skideballe af ældsten da jeg igen kørte en lille bitte micro smule på fortorvet)

Jojo...:)

fastelavn!

Jeg har vist fået en ide om at det er meget besværligt at sætte billeder ind så du må lure dem hos min søster: http://fasterfis.blogspot.com/2012/02/faste.html

nå NU...

...skal jeg sgu prøve om jeg kan få skovlen under både PMS, depression og AL krig i verden (ej må sgu nok lige vente lidt med sidste, men jeg sender god karma kloden rundt dog!)

Har jo arbejdet med det længe og er kommet rigtig langt med både terapi og fysisk træning. Nu skal det lige have endnu et skub så havde idag booket en session med caroline Fibæk http://www.carolinefibaek.dk/ hvis lille vegatest maskine sagtens kunne se mine problemer, mulige årsager (bl.a et lavt progeteron niveau) og mere dejlige helsehejs, mineraler, urter, olie osv der skulle kunne hjælpe. Så bare vent!!

Jeg skulle bl.a medbringe 5 dages maddagbog som jeg var lidt pinlig over da den fx indeholdt en aftensmad der var frostpizza (selvom den VAR øko ;)) men hun syntes jeg lever sundt. Det var dejligt at høre og jeg må igen og igen erkende at jeg er og bliver ved med at være ufatteligt hård ved mig selv selom jeg bevidst arbejder på opblødning!